OM METTE RIISHØJ KRONHOLT

Kvinden bag by-SOUL

IMG_1975-edited

OM METTE RIISHØJ KRONHOLT

Kvinden bag by-SOUL

Mette (2) 

MENTOR, SPIRITUEL TERAPEUT OG DEDIKERET TIL AT LEVE OG SKABE MED SJÆL

Jeg er skygge-healer, potentiale-afkoder, energi-nørd og kosmisk pionér.

Min passion er at guide dig på din spirituelle udviklingsrejse, så du kan styrke dit sande væsens udtryk i verden og styrke dit mod, din selvkærlighed og dine spirituelle evner. Herfra kan du nemlig skabe et ekstraordinært liv med frihed, balance, kærlighed og magi.


SE HVORDAN JEG KAN HJÆLPE DIG HER
IMG_1993-1--edited
JEG VED HVORDAN DET ER, FOR

JEG HAR SELV VÆRET DER

Mit brændende ønske om at støtte mennesker, der sidder fastlåst i et sind - eller et helt liv de ikke ønsker - præget af traumer og negative mønstre, er opstået på baggrund af min egen omfattende transformation.

Jeg véd det er muligt at skabe et liv i harmoni med din indre sandhed - også selvom det føles meget fjernt - for jeg har selv gjort det.

Min spirituelle rejse begyndte da jeg fik mit første barn. En fantastisk, sensitiv dreng som ikke passede i nogen af "kasserne". Her var min intuition nødt til, at træde i karakter. For den var mit eneste navigationsværktøj som nybagt mor.

Da først skyklapperne var røget af, var der ingen vej tilbage. Min trang til at lære energiernes verden at kende - lære mit sande væsen at kende var for stærk. Jeg kunne kun følge med det kald jeg følte så dybt.

Herefter fulgte en proces fyldt med ”voksesmerter”. Gamle sår blev brag frem, forvirring og indre kaos fulgte, imens gamle paradigmer opløstes. Jeg arbejdede i en årrække dybt med personlig udvikling og energi, for at nå ind til min sande kerne.

Det var derinde, hvor mine skygger og frygt var gemt. Alt det, der hindrede mig i at leve i harmoni med min intuition og sjæl, og forhindrede mig i at være den autentiske, modige person og iværksætter, jeg ønskede at være.

Men at rydde op i det hele var nødvendigt for at jeg kunne træde ind i det liv, der kaldte på mig. Og ærligt talt, var det slet ikke så svært som at stikke hovedet i busken og bare gøre som jeg plejede.

I takt med at jeg healede mine skygger, voksede mit mod og min selvkærlighed. Pludselig var mit liv et helt andet. Jeg var en anden. Og min rejse ender aldrig.

_7504430-2

I DAG SER MIN HVERDAG HELT ANDERLEDES UD

Med min sjæls oprindelige energi har jeg skabt mit eget univers, hvor jeg kan bruge de evner og kvaliteter min sjæl besidder.

  • Jeg har skabt en helt ny virksomhed, som er i alignment med MIG
  • Jeg ELSKER at gå på arbejde og jonglere energi, terapi, klarsyn og healing.
  • Jeg har fået et nyt flow af både klienter, penge og masser af fantastiske muligheder og oplevelser. Bare ved at være mig og gøre det jeg elsker mest.
  • Jeg lader min intuition guide mig, hvilket skaber et legende flow i alt mit arbejde.
  • Jeg står stærkt i mig selv og møder mig selv med kærlighed og tålmodighed i alle aspekter i livet.
  • Jeg sanser den dybere mening og intelligens bag ALT, hvilket gør livet lettere at navigere.
  • Jeg balancerer let det at være mor, med opgaverne i min virksomhed - og der er masser af plads til hygge og sjov.
  • Min healede kontakt med mig selv, afspejles så smukt i mine relationer, som er blevet dybe, kærlige, respektfulde og nærende.

UDTALELSER

HVAD MINE FORLØBSDELTAGERE SIGER

Mette Kronholt

At være med på Mettes LEAD har gjort en kæmpe forskel for mig. I starten var mit ego meget skæptisk. Første skridt var at jeg tillod mig at lytte til det i mig der kaldte på at jeg skulle deltage…… Det jeg kan mærke i dag er at min tilgang til mine omgivelser er blevet mere bevidste og jeg har lært at få øje på hvad der sker når jeg respondere i stedet for at reagere, hvad der også er vigtigt i at drive virksomhed og ikke mindst mit selvbillede. Mette skaber et fantastisk kærligt rum, for læring, med en særlig energi og til delinger. Jeg var lidt skæptisk i forhold til at det var online - men hold da op hvor det er gjort til skamme. Det er helt specielt og nærværende, trods den fysiske afstand. Mette er utrolig kærlig i den måde hun styre, guider og så skarp i at støtter hver vores proces. En rejse jeg ikke vil have været foruden

Deltager på LEAD

Mette Kronholt

Gennem dette forløb har jeg fået sprængt nogle lænker: Jeg er kommet i dybere kontakt med min inderste sjæl. Jeg har fået forløst nogle traumer og føler efterfølgende at jeg har endnu størrer forståelse for mig som menneske . Jeg står nu med en indre kerne i balance og jeg oplever nu at jeg har flere konkrete redskaber til at navigere efter, således jeg kommer på min sjæls rette kurs når ego eller automattanker de kommer snigende. Jeg vil helt klart gennemgå forløbet igen og arbejde videre med at forpligte mig til at lytte til min sjæls drømme og ønsker. Jeg kunne ikke have gjort det uden Mettes guidning , store hjertelys, varme, humor og engagement i denne rejse vi alle har været på sammen i gruppen i at finde hjem til at stå stærkere og elske vores eget lys.

Deltager på LEAD

Vil du med på en

HELTEREJSE?

Der var engang... sådan starter de fleste eventyr - også dette.

For hos mig er der fokus på "HELTEREJSEN" - på den rejse sjælen, ved at vælge livet, byder os på.

En rejse som serverer os de udfordringer og "monstre" vi har brug for, for at få øje på- og vokse ind i vores styrker, evner og potentialer.

Ofte møder vi "monstre" der giver os sår og skrammer, så vi kan modnes, hærdes og styrkes.

Derfor inviteres du hos mig til at lære at møde dine udfordringer, forandringer og smerte, med acceptept og nysgerrighed.

Jeg tror nemlig på, at ALT hvad vi møder tjener et højere formål. Så når du møder noget svært og ubehageligt, så er det noget der vil lære dig noget.

At være helten i eget liv, er IKKE en selvfølge.

Det er et valg om, at træde mere bevidst, modigt, helt og aktivt i karakter.

Ofte møder jeg mennesker som optræder som passive tilskuere i eget liv. 

Mennesker som lader livet ske. Mennesker som ofte giver deres power væk og ikke kender deres egne evner og styrker.

Her var jeg selv engang - men ikke mere.

For livet er en kæmpe gave og det nytter ikke, at vi er bange for at tage imod det, tage chancer og folde det ud, hvis vi ønsker at leve ekstraordinære og magiske liv.

Derfor er det vigtigt at opbygge sine "helte-karakteristika" - som f.eks. kan være mod, grænser, selvtillid, vedholdenhed, intuition, empati, omsorg og villighed til at gå "all in".



MIT CV

UDDANNELSE, FORLØB OG EGENUDVIKLING

CAND.PSYK OG TFT

Jeg er uddannet psykolog (Cand.psyk) ved Aarhus Universitet i 2012. Jeg har skrevet speciale om særligt sensitive mennesker. Jeg er selv sensitiv i høj grad.

Herudover har jeg en grunduddannelse i Tankefelt terapi (TFT), som jeg har taget hos Heilesen & Mygind. TFT er en både effektiv og skånsom måde at forløse gamle traumer, angst, depression etc.

BARS

Jeg er også uddannet BARS behandler (v. Lea Philip). BARS er en del af “Acces consciousness”, hvor man på en let og skånsom måde kan få adgang til de traumer og destruktive overbevisninger, der er lagret i både kroppen, energilegemet og følelseslegemet. Herudover sænker behandlingen hjernebølgefrekvensen, hvorfor den er særdeles god ved stress.

DET SPIRITUELLE

Jeg er i 2018 uddannet Reiki healer: Reiki 1 og 2 ved hhv. Lisa Powers og Sasja Ravndal.

Jeg har i 2019 afsluttet et 350 timer langt uddannelsesforløb i “Clairvoyance, mediumskab og healing” v. Sasja Ravndal. 

Og jeg tager løbende både længere og kortere forløb, uddannelser og kurser.

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

by-SOUL "med sjælen i førersædet" logo